Musikken blev Madaras nøgle til et nyt livskapitel i Danmark

Musikken blev Madaras nøgle til et nyt livskapitel i Danmark

Musikken blev Madaras nøgle til et nyt livskapitel i Danmark

Madara kom som udvekslingsstuderende fra Letland og skulle læse et semester på Aarhus musikkonservatorium. Hun gik all-in med at lære dansk og blev kirkesanger, så hun kunne holde fast i musikken og samtidig øve sit dansk. Hun skiftede musikstudiet ud med en dansk læreruddannelse, og på forbavsende kort tid er hun gået fra at være sprogskolekursist til selv at undervise kursister i dansk hos UCplus.

Anna kursist

Madara kom til Danmark fra Letland, og på forbavsende kort tid er hun gået fra at være sprogskolekursist til selv at undervise kursister i dansk hos UCplus.

Musik, mavedans og dansk sommerskole

Allerede fra en ung alder har Madara haft en særlig interesse for arabisk musik og mavedans, og på musikkonservatoriet i Letland havde hun en drøm om at bruge sin viden om arabisk kultur til at hjælpe syriske flygtninge.

For at forfølge denne drøm blev hun i 2016 optaget som udvekslingsstuderende på konservatoriet i Aarhus. Men skæbnen ville, at hendes liv tog et par andre drejninger.

“Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle undervise i dansk,” fortæller Madara med et grin, da hun skal forklare, hvordan det er gået til, at hun nu er blevet sprogkonsulent.

Madaras første møde med UCplus var som kursist i sommeren 2017. UCplus i Sønderborg tilbød ‘dansk sommerskole’, hvor kursisterne både fik intensiv danskundervisning og kom ud på hyggelige udflugter i og omkring Sønderborg.

Fra kursist til underviser hos UCplus giver unikke indsigter

Madara var så glad for kurset, at hun holdt kontakten til UCplus, mens hun læste til lærer i Haderslev. Da hun i 2021 så, at man søgte nye sprogkonsulenter til at undervise hold i Sønderborg, så ringede hun straks og tilbød sin hjælp.

I dag underviser Madara et begynderhold med kursister, som er unge internationale studerende på SDU, og det er et perfekt match.

“Jeg forstår deres udfordringer rigtig godt, for jeg har selv været i deres situation. Jeg ved, at det kan være en stor omvæltning at komme som ung studerende til Danmark, hvor alt er anderledes end det, man er vant til, og sproget er svært. Jeg sørger for, at de føler sig godt tilpas i undervisningen, så vi får et godt og trygt læringsrum, så de bedre kan lære sproget. Og vi fokuserer på emner, som er relevante for dem.”

Madaras livsinteresser mødes, og sød musik opstår

Selvom Madara valgte at forfølge lærergerningen i Danmark fremfor en karriere med afsæt fra konservatoriet, bliver musikken ved med at være en vigtig bestanddel af hendes hverdag.

Ved siden af jobbet som sprogkonsulent hos UCplus er Madara også korleder for et kvindekor i Sønderborg, som mødes hver mandag aften. For at skabe nye forbindelser inviterede Madara de internationale kursister, som hun underviser, til en aften sammen med koret.

Det var en stor succes, hvor kursisterne fik mulighed for at tale dansk og synge en klassisk Kim Larsen sang sammen med koret, mens medlemmerne af koret blev klogere på, hvordan det opleves at være ung udenlandsk studerende i Sønderborg.

Madara blev kirkesanger i 2018, både fordi hun havde brug for en indtægt ved siden af lærerstudiet og fordi hun så det som en mulighed for at dyrke musikken, samtidig med at hun kunne møde flere danskere og blive bedre til dansk. Det viste sig at være en rigtig god beslutning, for ikke nok med at hun hurtigt blev god til dansk, i kirken mødte Madara også kærligheden, og hun skal giftes med sin udkårne i august.

Lær dansk hos UCplus og få nøglen til nye muligheder

Madaras gåpåmod og ihærdighed i forhold til at lære dansk har givet hende muligheder, hun slet ikke havde regnet med.

Du kan også give dig selv en god start i Danmark, og UCplus hjælper dig på vej.

Vi tilbyder de tre officielle Danskuddannelser, og du starter på netop det niveau, som passer til det antal års skolegang, du har, og dine kvalifikationer.

Husk: du har også mulighed for at lære dansk online.

Vil du også lære dansk online? Så læs mere og tilmeld dig her.

Indiske Danfoss-ansatte lærer dansk på UCplus onlinehold og bliver en del af Sønderborgs sociale liv

Indiske Danfoss-ansatte lærer dansk på UCplus onlinehold og bliver en del af Sønderborgs sociale liv

Indiske Danfoss-ansatte lærer dansk på UCplus onlinehold og bliver en del af Sønderborgs sociale liv

Danfoss-ansatte Suriya og hans kone Abi fra Chennai i Indien har taget Sønderborg til sig som deres nye hjemby. De er begge i fuld gang med at lære dansk, både fordi de gerne vil kunne kommunikere ordentligt med deres kollegaer, men også for at blive en aktiv del af samfundet.

Anna kursist

Indiske Abi og Suriya er flittige online dansk kursister hos UCplus, og de øver deres dansk på mange måder; både på gåture i og omkring Sønderborg og til håndboldkampe.

Online danskundervisning giver fleksibilitet til at lære dansk ved siden af krævende jobs

Da Suriya kom til Danmark i 2018 for at arbejde for Danfoss, var han først på fabrikken i Nordborg. Her mødte han kollegaer, som havde været ansat hos virksomheden igennem mange år, men som ikke var så hjemme i det engelske. Suriya ville gerne snakke med dem, så han var meget opsat på at komme i gang med at lære dansk. Men fordi hans stilling involverede meget rejseaktivitet, var det ofte svært for ham at møde op til de ugentlige dansk timer. En kollega anbefalede ham at kontakte UCplus, som udbyder online danskundervisning, og det viste sig at være den perfekte løsning for ham og hans kone Abi. Faktisk har UCplus på opfordring af en gruppe indiske medarbejdere hos Danfoss lavet et hold, som udelukkende består af de indiske medarbejdere.

“Fordelen ved UCplus’ online dansk er, at jeg kan deltage, selv når jeg er ude at rejse. Og vores lærer, Pernille, har været så støttende de sidste 2 år. Hun har hjulpet mig med at forstå det danske sprog ud fra et kulturelt perspektiv,” siger Suriya.

Abi, Suriyas kone, havde ikke job, da hun flyttede til Danmark i 2022. Ligesom Suriya, synes hun, at det er vigtigt at lære dansk, så hun startede på online danskholdet lige efter at hun var kommet til Sønderborg.

“Jeg har lært om skrevne og uskrevne regler i dansk samfund og det er også godt, at vi lærer om danske traditioner. Vi kendte ikke alle helligdagene i Indien, men når vi lærer om dem, så forstår vi, hvad de betyder for vores danske kollegaer og så kan vi fx sige god påske.”

All in med det sociale i Sønderborg

Suriya og Abi er gået ‘all-in’ med at integrere sig i Sønderborg:

“Vi vil ikke bare ‘læse op’ på dansk sprog og kultur, men også opleve livet i Sønderborg,” siger Suriya.

De bruger alle muligheder for at komme ud i naturen omkring Sønderborg, de går ture i skoven eller tager til stranden. Ved stranden så Abi, hvordan selv helt små børn hopper i vandet. Hun kunne ikke selv svømme, men blev inspireret til at lære det, og sidste sæson kom hun i gang på et svømmehold for voksne begyndere.

Suriya spiller volleyball tre gange om ugen hos Sønderborg Volleyball klub og har sammen med sit hold også været til turneringer i Løgumkloster og Kolding.

“Jeg kan virkelig godt lide at spille volleyball, og her i Danmark er der jo gode og stærke sportsforeninger”.

Sammen har Suriya og Abi også taget den ærkedanske sportsgren håndbold til sig. De spiller ikke selv men følger med fra sidelinjen, når Sønderjyske spiller kamp.

De kendte slet ikke til håndbold før de kom til Sønderborg, for det er ikke en sport som rigtig spilles i Indien, men nu har de fået styr på reglerne, og Suriya kan endda nævne flere spillernavne fra Sønderjyskes herrehold.

Lær dansk hos UCplus

UCplus tilbyder de tre officielle Danskuddannelser, som giver dig adgang til officielle prøver og en god start i Danmark. Uddannelsen tilbydes på 3 niveauer, som hver består af 6 moduler. Du vil blive tilbudt at starte på netop det niveau, som passer til det antal års skolegang du har og dine kvalifikationer.

Vil du også lære dansk online? Så læs mere og tilmeld dig her.

At flytte til Danmark har været et eventyr med sprog og sport

At flytte til Danmark har været et eventyr med sprog og sport

At flytte til Danmark har været et eventyr med sprog og sport

Silvius eventyr i Danmark strækker sig fra Skive til Silkeborg og indeholder både sprog, jobs og en stor kajakkonkurrence som rosinen i pølseenden. Læs, hvordan UCplus i Silkeborg og sporten hjælper Silviu med at blive skrap til dansk.

Anna kursist

Silviu elsker udfordringer, og i år skal han både klare sidste prøve i danskuddannelsen, samt sejle en maraton i kajak.

Ny start i Danmark

“At flytte til Danmark har været et eventyr,” fortæller Silviu Constantinescu.

Det hele startede, da Silvius søster blev ansat som læge på Viborg Sygehus. Silviu besøgte hende i 2017 og blev hurtigt klar over, at han også ville bo i Danmark. Få måneder senere flyttede han med sin familie fra Galati i det østlige Rumænien til Østjylland.

Silviu er oprindeligt uddannet fødevareingeniør, men da han ikke kunne dansk i starten, har han haft jobs inden for andre erhverv. Han startede med at lære dansk i Skive, men måtte stoppe igen, da jobbet tog for meget af hans tid.

Men nu har Silviu en plan; i 2023 vil han blive god til dansk, og han vil finde arbejde inden for fødevareindustrien.

Det første er han allerede i fuld gang med. Tre dage om ugen kører han fra sit hjem i Bjerringbro til UCplus i Silkeborg, hvor han knokler på med det danske. At læse og skrive dansk er ikke så svært, men han synes, det kan være vanskeligt at tale det selv. Men han er født optimist og fortsætter med at arbejde på det.

“Jeg tror på, at hver udfordring kan være en mulighed for at skabe et nyt perspektiv. Der er muligheder overalt, vi skal bare identificere dem og have modet til at bruge dem til vores egen fordel.”

Silviu bruger sporten til at blive bedre til dansk

Silviu har også fundet et sted, hvor han kan øve sit danske, når han ikke er sammen med danskholdet hos UCplus.

Hjemme i Rumænien var Silviu en flittig kajakroer, og han har fundet ud af, at han kan bruge sin kærlighed til kajakken til også at blive dygtig til dansk.

Han er blevet kajakinstruktør hos Ans IF Søsport, hvor han underviser både børn og voksne. Så mens han hjælper klubbens medlemmer med at få styr på sejlteknikker, træner han selv sit danske sprog.

Silviu kan godt lide udfordringer, og derfor meldte han sig sidste år til Tour de Gudenåen, hvor han sejlede maratondistancen på 42,2 km. Det var hårdt, men også smukt, så Silviu vil være med igen i år. Han satser på at få endnu en medalje. På sprogcenteret ser han frem til at klare den sidste modulprøve i november, og UCplus ønsker ham masser af held og lykke med begge udfordringer!

Tag danskuddannelsen hos UCplus online eller på sprogcenter

Er du ny i Danmark? Og har du brug for at lære dansk?

Hos UCplus kan du både lære dansk online eller på et af vores 7 sprogcentre.

Læs mere om muligheder her

Klar til PD3 prøven efter bare 1,5 år med online danskundervisning hos UCplus

Klar til PD3 prøven efter bare 1,5 år med online danskundervisning hos UCplus

Klar til PD3 prøven efter bare 1,5 år med online danskundervisning hos UCplus

Jan Lierz blev vild med Danmark på en ferie i Jylland med sin familie i 2018. Han ville tilbage, og han valgte derfor Aarhus Universitet til sit kandidatstudie. Han ville også lære dansk, og han valgte online undervisning hos UCplus, fordi det gav ham god fleksibilitet til også at passe sine universitetsstudier. Efter bare 1,5 års undervisning er han ved at gøre sig klar til PD3 prøven.

Læs med og hør, hvad han har fået ud af onlineundervisningen, og hvilke råd han giver, hvis du også vil lære dansk hurtigt.

Anna kursist

Jan Lierz valgte online undervisning hos UCplus, fordi det gav ham god fleksibilitet til også at passe sine universitetsstudier.

Vigtigt at starte danskundervisningen tidligt

Jan Lierz kommer oprindeligt fra Düsseldorf i Tyskland, hvorfra han har en bachelor i Forretningsadministration. I august 2021 startede han på kandidatuddannelsen ‘Information Management’ på Aarhus BSS (Aarhus University – School of Business and Social Science), og samtidig startede han også på UCplus’ online danskhold.

“Jeg vidste, at danskere er gode til at tale engelsk. Men jeg ville gerne kunne kommunikere uden engelsk. Så for mig var det vigtigt at lære dansk. Og det var vigtigt, at jeg startede med at lære sproget, så hurtigt som muligt.”

Onlineundervisning og hverdagstræning

Jan valgte onlineundervisningen, fordi det var nemt at kombinere med studierne, som han skulle passe i løbet af dagen. Han synes, at dansk og tysk har en del ligheder, så at læse dansk har ikke været for svært. Den danske udtale kan til gengæld godt være lidt af en udfordring, men så har det været godt at komme til undervisningen.

“Undervisningen starter altid med, at vi hver især skal snakke lidt, fx fortæller vi om, hvad vi har lavet i vores weekend. Og det hjælper meget, at vi snakker i alle timerne.”

Men Jan var også fast besluttet på, at han også skulle bruge dansk, når han ikke var til undervisning.

“Når jeg køber ind, prøver jeg altid at tale dansk. Jeg siger, ‘jeg kommer ikke fra Danmark, jeg vil gerne øve mig.”

Sangtekster og samtaler

På Jans studie på universitetet bliver der talt meget engelsk, så han har været meget opmærksom på at finde måder, hvor han kunne tale dansk. Han søgte fx studenterjobs, og blev studenterhjælp ved et stort revisionsfirma i Aarhus, og her taler han dansk med sine arbejdskollegaer.

Hjemme i sin lejlighed lytter han til både til podcasts på dansk, fx ‘Danish Coffee Break’ og til dansk musik, fx Peter Sommer og Thomas Helmig, som også er fra Aarhus.

Jan har været glad for at studere i Aarhus, både på grund af studielivet og på grund af byens placering lige ved havet. Han er i det hel taget rigtig glad for Danmark, fordi han synes, at det er et spændende land med mange gode idéer, og så er han særlig vild med dansk arkitektur og boligindretning. Han vil meget gerne blive boende, så udover at forberede sig til PD3 og at gøre sine studier på universitetet færdige, så er Jan også i gang med at skrive jobansøgninger til danske virksomheder.

Vi ønsker Jan masser af held og lykke med både PD3 og jobjagten!

Lær dansk hos UCplus

UCplus tilbyder de tre officielle Danskuddannelser, som giver dig adgang til officielle prøver og en god start i Danmark. Uddannelsen tilbydes på 3 niveauer, som hver består af 6 moduler. Du vil blive tilbudt at starte på netop det niveau, som passer til det antal års skolegang du har og dine kvalifikationer.

Vil du også lære dansk online? Så læs mere og tilmeld dig her.

Integration af ukrainere i Aarhus sker gennem særligt forløb hos UCplus

Integration af ukrainere i Aarhus sker gennem særligt forløb hos UCplus

Integration af ukrainere i Aarhus sker gennem særligt forløb hos UCplus

UCplus har indledt et samarbejde med Aarhus Kommune og Jobcenter Aarhus for at hjælpe nytilflyttede ukrainere i job som flextrafik chauffører hos HB-Care.

Anna kursist

Anastasiia, Dmytro og Alina er i gang med at lære dansk, og de er glade for, at de derefter starter en igu-ansættelse.

Intensivt danskkursus giver gevinst

13 ukrainere er nu gået i gang med et intensivt dansk forløb på 10 uger, hvor der er fokus på både hverdagsdansk og kørselsfagligt dansk. Herefter starter de en igu-ansættelse med et 23 ugers uddannelsesforløb, som inkluderer yderligere danskkursus, samt buskørekort og BAB-kurser.

Anastasiia, Dmytro og Alina er glade for, at de er kommet i gang, og de er særligt glade for, at forløbet er så intensivt.
De er enige om, at det ikke er let at lære dansk. Men at de får undervisning hverdag betyder rigtig meget, fortæller Anastasiia, både fordi de kan mærke, at de lærer nyt hverdag, men også fordi de får mulighed for at bruge dét, de lærer.

Alina fortæller, at de allerede har lært om mad, tøj og transportmidler. Og Dmytro tilføjer, at de også har lært om kroppen og om førstehjælp.

Læs også: UCplus hjalp Valentina på vej – først med at lære dansk, siden med at tage buschaufføruddannelsen

UCplus’ Dansk-og Chaufføruddannelsen giver godt fundament

Sprogcenterchef og ansvarlig for danskforløbet, Karen Poulsen, kan også nikke genkendende til, at de ukrainske kursister gør fremskridt.

”Netop fordi vi hos UCplus har en lang og bred erfaring med Dansk- og Chaufføruddannelsen, så ved vi, hvordan vi bedst kombinerer undervisningen i hverdagsdansk med transportfagligviden. Vi sørger for, at disse nytilflyttede borgere får et ordentligt fundament, så de hurtigt kan blive selvforsørgende og herved kan blive integreret i Danmark”.
Chefkonsulent René Eriksen, som er ansvarlig for samarbejdet mellem HB Care og Aarhus Kommune er meget glad for, at alt er kommet så godt fra start.

”Det er virkelig godt, at vi på denne måde kan være med til at give de ukrainske tilflyttere er ordentlig start, og der er allerede er grønt lys for to nye hold inden sommerferien med ukrainere til HB Care, både et hold mere i Østjylland og et nyt hold mere i København.”

Cookies