UCplus hjalp Valentina på vej – først med at lære dansk, siden med at tage buschaufføruddannelsen

Valentina kom til Danmark fra Rumænien med et ønske om at skaffe et bedre liv for sig selv og sin familie. Da hun i 2020 arbejder som rengøringsassistent hos busvirksomheden Anchersen, fortæller hun, at hendes mål er at lære dansk ordentligt og køre bus. Anchersen var begejstret og belønnede hendes gå-på-mod med et job som buschauffør.

Anna kursist

Valentina var fast besluttet på at lære dansk ordentligt. Og hendes ihærdighed på UCplus danskkurser er resulteret i at hun både har bestået danskprøven PD2, at hun har fået buskørekort og et job hos busselskabet Anchersen.

Fra danskkurser til buskørekort hos UCplus

“Da jeg kom til Danmark, var jeg helt alene. Jeg savnede min familie, men jeg gjorde rent så meget, at jeg næsten ikke havde tid til at savne dem. Men jeg ville lære dansk.”

I 2020 så Valentina et af UCplus’ opslag på Facebook om at lære dansk online. Hun havde ikke lyst til at lære dansk på den måde, så hun skrev til UCplus’ Sprogcenter i Greve og spurgte, om der var andre muligheder.

“Der var et aftenhold, jeg kunne starte på, og det passede mig godt, fordi jeg skulle gøre rent om morgenen. Jeg tog modul 1 og 2 om aftenen. Men jeg ville have flere timer, så jeg kunne lære hurtigere. Så fik jeg mulighed for at komme til undervisning om dagen, og det var rigtig godt.”

I juni 2022 bestod Valentina danskprøven PD2. Og knap to måneder senere skiftede hun fra UCplus i Greve til UCplus i Skovlunde, hvor hun gik i gang med buschaufføruddannelsen.

Bestod køreprøven med is i maven

I Valentinas øjne var det én ting at lære dansk, noget helt andet var at lære at manøvrere med en 15 meter lang bus.

“Inden jeg skulle op til køreprøven, bankede mit hjerte så hårdt, at jeg var sikker på, at man kunne høre det. Men jeg havde lært rigtig meget af lærerne. Blandt andet alle de mekaniske udtryk, men også noget andet. De hjalp mig også med at være rolig, og en af dem sagde altid til mig; ‘is i maven – is i maven’. “

Valentina brugte alt dét, hun havde lært. Hun holdt hovedet koldt, fik bugt med sit bankende hjerte og bestod køreprøven første gang. Derefter kørte hun stolt videre til sin chef hos Anchersen og viste kørekortet frem. Og som lovet, var der et job klar til hende som rutebuschauffør.

Jobbet som buschauffør giver godt humør

Valentina er rigtig glad for jobbet som buschauffør hos Anchersen. Af mange grunde. Men øverst på listen er de søde kollegaer og venlige passagerer.

“Jeg elsker at snakke med mennesker, og hos Anchersen har jeg så mange gode kollegaer, som jeg taler med, når jeg er på arbejde.

Det er sjovt at køre rutebus, for mange passagerer kører med bussen hver dag, og nogle af dem siger til mig ‘Aaah, du er ny på ruten’, og så hjælper de, hvis jeg bliver i tvivl om ruten.”

Selvom Valentina nu har fast job, så vil hun gerne fortsætte med flere kurser hos UCplus, for hendes drøm er at få dansk statsborgerskab.

“Jeg bor her. Jeg arbejder og betaler skat. Og så vil jeg også gerne kunne stemme til Folketinget.”

Dansk- og transportkurser åbner nye døre

Er du ny i Danmark og vil have nye jobmuligheder, så kan du gøre ligesom Valentina og tage danskkurser hos UCplus. Du kan læse mere om både Danskuddannelsen og FVU kurser her.

UCplus tilbyder også Dansk og Chaufføruddanelsen, som er til dig, som gerne vil være bus-, taxa- eller lastbilchauffør, men har brug for at lære mere dansk. Læs mere her

Cookies