Studieprøve-hold

Studieprøveholdene forbereder dig til Studieprøven. Prøven tester på det europæiske C1-niveau og er adgangskrav på en lang række uddannelser. På holdene arbejder vi systematisk med det dansk, som eksamensopgaverne kræver.

Hvem kan tage Studieprøve-hold?

Alle der vil arbejde hårdt, og som har et godt dansk, mundtligt og skriftligt, kan tage Studieprøve-hold.

Et godt dansk vil fx sige en PD3-eksamen med gode karakterer, en god FVU4 trintest eller et godt dansk, som du har lært på andre måder. Vi stiller ikke krav om en bestemt karakter, men vi tester, om det er realistisk, at du kan tage prøven. Det vigtigste er din arbejdsindsats, og her må du forvente, at skulle arbejde hårdt.

Depositum

Undervisningen er gratis, hvis du har ret til den Officielle Danskuddannelse. Du skal i så fald betale 2000 kroner i depositum, som tilbagebetales, når du består modultesten.

Hvis du ikke har ret til den Officielle Danskuddannelse er prisen 6000 kr. inkl. eksamen. Det gælder også, hvis du vil studere fra udlandet.

Du kan betale depositum her.

Holdtyper og undervisningsmateriale

Materiale til såvel klasseundervisning og onlinearbejde er udviklet af Anders Basby, der er lærer på holdene. Alt materiale er tilgængeligt online og skriftlig aflevering sker på mail.

Dagholdet har to formiddage om ugen (i alt 6 lektioner) med sproglige opgaver, feedback på afleveringer og gruppediskussioner.  Derudover er der mindst 6 timers arbejde derhjemme – en del online.

Aftenholdet har en aften (4 lektioner) om ugen med feedback på afleveringer, sproglige opgaver og gruppediskussioner og derudover mindst 6 timers arbejde derhjemme – en del online. med sproglige opgaver, feedback på afleveringer og gruppediskussioner. Derudover er der ca. 8 timers arbejde derhjemme – en del online.

Onlinekursister skal regne med 10 timers ugentligt arbejde med selvrettende lytte-, læse- og grammatik-øvelser samt skriftlige opgaver. Dertil kommer ½ times individuel skype-undervisning med feedback på opgaver og andet.

Hvor og hvornår?

Daghold
Dage: tirsdag og torsdag
Tid: 9.00 – 11:35
Sted: Drejervej 15, 2400 København (ved Nørrebro st.)

Aftenhold
Dag: tirsdag
Tid: 17.00-20.30
Sted: Nørregade 31, 1165 København K (ved Nørreport st.)

Online
Materialet ligger på moodle.basby.dk – du får login, når du har betalt depositum. Det kan du gøre her.
Skype-undervisningen aftaler og justerer vi løbende.

Vil du være kursist på Studieprøve-hold?

Tilmelding

Tilmeld dig Studieprøve-hold, så kontakter vi dig inden for 2-5 hverdage.

Du kan også tilmelde dig via tlf:
44 87 01 66​