UCplus hjælper udenlandske landbrugsmedarbejdere med at lære dansk i Vestjylland

Flere og flere landbrug ansætter udenlandske medarbejdere. Ligesom alle andre tilflyttere får det tilbudt gratis danskundervisning, men med langt til de større byer, er det ikke altid lige nemt for dem at komme afsted. Det har Birgitte Appel Pedersen, som selv har 4 udenlandske medarbejdere ansat på den gård hun driver sammen med hendes mand, gjort noget ved.

Anna kursist

Deltagerne synes, at det er sjovt at komme i gang. De øver små samtaler om dagligdagsemner, og senere kommer de til at lære om ting, der er relateret til deres arbejde i landbruget.

Alt bliver nemmere, når man kan tale dansk

Friskolen i Ølstrup, 13 km syd fra Ringkøbing, bliver to gange om ugen mødested for 12 landbrugsmedarbejdere, der gerne vil lære dansk. Initiativet kommer fra Birgitte Appel Pedersen, der sammen med sin mand har drevet landbrug i 17år, og fordi det er nu blevet helt umuligt at få dansk arbejdskraft til gården, har de måtte finde hjælp i andre lande – ligefrem i Afrika.

Det er samme situation for de andre landbrug i området. Alle har op til flere udenlandske medarbejdere, og Birgitte så gerne, at de kunne blive bedre til dansk.

”Det vil gøre det lettere for dem at klare de daglige arbejdsopgaver i staldene, for som det er nu er det en blanding af fagter og lidt engelsk og lidt andet. Det vil også gøre det nemmere for medarbejderne at blive integreret i vores lokalsamfund, når de kan tale dansk, når de fx er ude for at handle.”

Lokalt initiativ får danskuddannelsen helt ud på gårdene

At det indtil videre kun har været få udenlandske medarbejdere, som har taget imod tilbuddet om gratis dansk på UCplus sprogskolen i Ringkøbing skyldes flere ting. Mange af dem har ikke bil, og så kan turen ind til Ringkøbing både opleves som lang og besværlig.

Derfor har Birgitte kontaktet UCplus, og sammen har de fundet en løsning, hvor UCplus rykker ud til Ølstrup, og tilbyder dansk hver mandag og onsdag aften. Og hermed bliver det væsentligt mere overskueligt at dukke op til den ugentlige undervisning.

Landbrugsmedarbejdere er glade for deres særlige danskhold

Fra landbrugene omkring Ølstrup har Birgitte i alt fået samlet 13 udenlandske medarbejdere til det nye danskhold, og de kommer fra Uganda, Tyskland, Ukraine, Polen og Filippinerne.

”Det er vigtigt med dette lokale tilbud, for ellers ville det være svært for dem, særligt kvinderne, at komme ind til Ringkøbing. Vi har selv fire udenlandske medarbejdere på gården, to kvinder fra Uganda, og to kvinder fra Filippinerne. De er lidt generte, så det kræver lidt mod af dem at komme afsted. Men det kan hjælpe dem at blive integreret, hvis de gennem danskundervisningen kan få dannet et netværk med andre medarbejdere fra andre gårde, som også skal lære dansk.”

Undervisningen har været i gang i et par uger nu, og Sprogcenterchef Karen Poulsen kan mærke, at der er en positiv stemning.

”De synes, at det er sjovt og spændende at være med. Lige nu handler undervisningen om de helt dagligdags ting. De øver små samtaler med hinanden, hvor de fx spørger ’hvad er dit navn og hvor kommer du fra’. Men de kommer efterhånden også til at lære om ting, som er relateret til deres arbejde i landbruget.

Vil du tilbyde dine udenlandske medarbejdere at lære dansk?

UCplus tilbyder danskkurser og danskundervisning for internationale medarbejdere i virksomheder i hele Danmark gennem Danskuddannelse og FVU. Det betyder, at undervisningen kan afholdes gratis, hvis medarbejderne har ret til enten Danskuddannelse eller FVU. Det hjælper UCplus med at afklare gennem samtale med den enkelte medarbejder.

UCplus står for alt koordinering og stiller op med dygtige undervisere, som gennemfører danskundervisning på dine medarbejderes niveau. Det kan foregå enten hos jer i virksomheden, på et af UCplus’ sprogcentre eller online. Det er også muligt at søge om tabt arbejdsfortjeneste, hvis undervisningen holdes i arbejdstiden. Det hjælper UCplus også med at søge.

Er du interesseret eller bare nysgerrig på at høre mere, så kontakt gerne Sprogcenterchef, Karen Poulsen, tlf.: 20 60 11 83 mail: kp@ucplus.dk

Læs mere om danskuddannelsen og tilmeld dig her

Danskuddannelse 1, 2 og 3

Cookies