FVU Online

FVU online er FVU på nettet. Al undervisning er online. Det betyder, at du kan sidde et hvilket som helst sted i verden og lære dansk.

Alligevel er du ikke alene. Du går nemlig på et hold, hvor alle er på samme niveau som dig. I er sammen i en gruppe på 4 kursister i et online-holdrum. Her får I undervisning af en underviser. Du får blandt andet feedback på dine opgaver og undervisning i grammatik.

Resten af undervisningen består af forskellige online-opgaver, som din lærer udvælger. Opgaverne egner sig til online-undervisning og er på dit niveau. Din lærer retter dine opgaver, og I kan skrive beskeder til hinanden.

FVU er gratis, men kræver at du har et vist niveau. Derfor skal du altid til en screening, før du kan starte. Når vi har fundet dit niveau, kommer du på et hold, der passer dig.

Du kan bruge FVU-læsning trin 4 til at søge om dansk statsborgerskab. Og du kan bruge FVU-læsning trin 2 og 3 til at søge om permanent opholdstilladelse i Danmark. Kombinerer du FVU-læsning trin 4 med FVU-matematik trin 2, kan du søge ind på en erhvervsuddannelse.

FVU-start, -læsning og -matematik

FVU (Forberedende VoksenUndervisning) består af kurserne: FVU-Start, FVU-læsning og FVU-matematik.

  • FVU-start er et kursus, som forbereder dig til FVU-læsning. Det er tilrettelagt for udlændinge, og derfor får du også træning i mundtlig dansk.
  • FVU-læsning er opdelt i trin 1-4. Hvert trin afsluttes med en trinprøve. Når du har bestået trinprøven, kan du rykke videre til næste trin. På FVU-læsning arbejder vi intensivt med grammatik, læsestrategier og ordforråd.
  • FVU-matematik er opdelt i trin 1-2, som begge afsluttes med en trinprøve. Vi arbejder med de matematiske problemer, du møder i din hverdag – på arbejdspladsen og som borger. Vi laver bl.a. opgaver med tal, tabeller og figurer.

Kom i gang med FVU

FVU er gratis, men kræver at du har et vist niveau. Derfor skal du altid til en screening, før du kan starte. Når vi har fundet dit niveau, kommer du på et hold, der passer dig.

Du kan gå til FVU om dagen, om aftenen eller online.