UCplus i Greve bringer udlændinge tættere på deres danske jobdrømme
UCplus Sprogcenter i Greve er et mødested for mennesker fra mange forskellige lande. Fælles for dem er, at de drømmer om at lære dansk og få arbejde i Danmark. De er glade for at møde hinanden på sprogcentret, hvor de både bliver bedre til sproget, men også får mulighed for skabe venskaber og varige netværk.
Fra Syrien til Belgien – Fra kosmetolog til geolog
Man behøver blot at tage et hurtigt kig ind i undervisningslokalerne på UCplus’ Sprogcenter i Greve for at se, at sprogcentret danner ramme for mennesker fra vidt forskellige lande og som kommer med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Men de har samme mål; at lære dansk og at få arbejde i Danmark.
Kærligheden har bragt 22-årige Julianna fra Israel til Danmark. Hun er uddannet kosmetolog, og hun håber, at hun kan arbejde videre i branchen lige så snart, hun kan mere dansk.
Bilyana er økonom fra Makedonien. Hendes forældre bor i Danmark, og nu er hun kommet til landet for at være tæt på dem, og hun drømmer om at få arbejde i bankverdenen.
Maya på 27 kommer fra Syrien, hvor hun har en bachelorgrad i Civil Engineering. Hun håber på at kunne fortsætte studierne på DTU.
Alexander er geolog fra Belgien med speciale i jordforurening. Hans kæreste har allerede fået job i Danmark, og nu knokler han med både jobansøgninger og danskundervisning, så han også kan få job.
Deres forskelligheder bliver en styrke i undervisningen, for om de arbejder med at lære om dansk kultur, sætningsopbygning eller udtale, så støtter og hjælper de hinanden igennem processen.
Dansk er nøglen til at få arbejde
Natalie kom til Danmark, da krigen brød ud i hendes hjemland Ukraine. Hun har ekspertise indenfor didaktik og læring og håber meget, at hun kan få et job som pædagog.
“Dansk er nøglen til få arbejde,” siger hun og hendes studiemakker Eric, som er kommet fra vores naboland Tyskland, nikker. De vil rigtig gerne blive gode til at tale dansk og til at blive del af et fællesskab på en dansk arbejdsplads.
Læs også om vores gratis danskuddannelse, FVU.
Natalie fra Ukraine og Eric fra Tyskland er enige om, at det er svært at lære sprog alene. På UCplus’ sprogcenter i Greve får de masser af muligheder for tale dansk sammen.
Sprogskolen giver grundig undervisning og godt netværk
Kursisterne er glade for, at de er i gang med danskuddannelsen på sprogcenteret, fordi de oplever, at undervisningen ruster dem godt til deres hverdag i Danmark.
Natalie er særlig glad for, at hun kan lære dansk på en struktureret måde:
“Vi arbejder både med læsning og skrivning, og det er godt, at vi får fokus på vores problemer, og hvordan vi kan forbedre dem.
Herudover, synes hun, at det er bedst at lære sprog med andre. Hendes holdkammerat, Eric, nikker og tilføjer:
“Det er også sjovt at møde andre mennesker, og det er godt, at vi kan danne netværk.
Julianna har også prøvet at lære dansk gennem en app, og selvom appen gør det nemt og fleksibelt at lære sprog, så har hun mærket, at hendes dansk er blevet bedre efter hun startede på sprogcentret.
“Det er nemmere at blive bedre til at tale dansk, når man øver sig med rigtige mennesker.”
Sidst men ikke mindst ser kursisterne det som en fordel, at undervisningen også handler om dansk kultur og samfundsforhold. Det er nemmere at tale med danskere, når man ved lidt om landets historie, og hvilke ting og traditioner er vigtige i Danmark.
UCplus hjælper dig med at blive god til dansk
UCplus Sprogcenter Greve ligger blot 500 meter fra Hundige Station på Frydenhøj Allé 73 i Greve. Sprogcentret tilbyder danskundervisning på alle niveauer inden for både Den Ministerielle Danskuddannelse og FVU Dansk og -Matematik.
Sprogcentret har 400 aktive kursister fordelt på Danskuddannelsen tre niveauer. Kursisterne kommer fra hele verden, udover de nævnte lande er der kursister fra over 40 forskellige lande.
Du kan også deltage i danskundervisning online eller på et af UCplus’ syv andre sprogcentre rundt om i landet.
Du vil blive tilbudt at starte på netop det niveau, der passer til det antal års skolegang, du har, og die kvalifikationer.