UCplus og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet etablerede i sommeren 2020 et samarbejde om at tilbyde danskundervisning for internationale studerende på KU’s Campus og online.
Målet med samarbejdet er at give de internationale studerende på KU danskkompetencer, som kan hjælpe dem ind på det danske arbejdsmarked. Maibritt Jensen, karrierekonsulent på det Samfundsvidenskabelige Fakultet siger om samarbejdet med UCplus:
”Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (KU) har stort fokus på at hjælpe vores internationale studerende ind på det danske arbejdsmarked. Gode danskkundskaber er nødvendige på mange danske arbejdspladser, derfor har vi etableret et samarbejde med UCplus for at forberede vores internationale studerende bedst muligt til det danske arbejdsmarked. Vores tætte samarbejde med UCplus har gjort det muligt at etablere flere nybegynderhold med danskundervisning på Campus og digitalt (grundet coronarestriktioner).
UCplus har kunnet tilbyde den rette fleksibilitet ift. de studerendes undervisningsskema, således at danskundervisningen foregår i forlængelse af undervisningen. Lige netop denne fleksibilitet har gjort det muligt at skabe nogle gode rammer for undervisningen.
Tilmed har vi koordineret vores markedsføring med UCplus og sørget for at tilmeldingen og hurtig opstart af hold sker løbende. Udviklingen af de studerendes danskkundskaber ønsker vi at fortsætte og er derfor utroligt glade for samarbejdet med UCplus med deres høje service og kvalitet.”
UCplus samarbejder også med en lang række andre uddannelsesinstitutioner i Danmark. Se mere på vores side omkring dansk for internationale studerende.
Vil du tilbyde dine studerende eller ansatte at lære dansk?
Læs mere om vores gratis dansktilbud til virksomheder og uddannelsesinstitutioner.