Du får et klippekort, hvis du går på Danskuddannelsen (ikke FVU), og du er studerende, arbejdstager, gift med en arbejdstager, au pair eller familiesammenførte efter EU-regler.

Et ”klippekort” betyder, at du skal tage din Danskuddannelse inden for en tidsramme. Du får et klip til hvert modul i din Danskuddannelse.

Hvis du kommer hurtigt i gang med din Danskuddannelse og følger undervisningen, vil du normalt kunne gennemføre langt hurtigere end de maximale 3 ½ år, du samlet set har på klippekortet. Men du skal være opmærksom på reglerne for klippekort – især hvis du holder pause fra din Danskuddannelse.

Her kan du læse mere om reglerne for klippekort og se, hvor lang til du maksimalt har til at gennemføre hvert modul.