Særlige prøvevilkår og fritagelse for prøver

Særlige prøvevilkår

§ 25. Lederen hos den prøveafholdende udbyder skal tilbyde særlige prøvevilkår til prøvedeltagere med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse prøvedeltagere med andre i prøvesituationen.

Stk. 2. Særlige prøvevilkår gives for den enkelte prøve på grundlag af en skriftlig ansøgning fra prøvedeltageren til lederen hos den prøveafholdende udbyder herom. Ansøgning herom skal være lederen i hænde senest otte uger før prøveterminens begyndelse.

Stk. 3. Lider en prøvedeltager af en ikke åbenlys funktionsnedsættelse, skal en ansøgning som nævnt i stk. 2 vedlægges en udtalelse fra læge, psykolog, synskonsulent eller anden sagkyndig, der kan dokumentere funktionsnedsættelsen. Udtalelsen må ikke være mere end to år gammel regnet fra det tidspunkt, hvor ansøgningen skal være lederen hos den prøveafholdende udbyder i hænde. I tilfælde af ordblindhed, som betragtes som en varig funktionsnedsættelse, kan en udredning ikke forældes.

Stk. 4. En afgørelse om særlige prøvevilkår træffes af lederen hos den prøveafholdende udbyder.

§ 26 Særlige prøvevilkår efter § 25 kan omfatte en særligt tilrettelagt prøve for prøvedeltagere, der på grund af deres psykiske eller fysiske funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder har et særligt behov herfor. Den særlige tilrettelæggelse kan f.eks. omfatte følgende:

  1. Praktiske foranstaltninger og brug af tekniske hjælpemidler, herunder it-hjælpemidler for ordblinde.
  2. Tilstedeværelse af en hjælper, som udpeges af lederen, og som ikke må være prøvedeltagerens egen lærer.
  3. Tildeling af ekstra tid.
  4. Prøve i eget hjem.

Fritagelse for aflæggelse af prøve

§ 28 Prøvedeltagere, for hvem prøveaflæggelse på grund af betydelig varig funktionsnedsættelse ikke skønnes hensigtsmæssig, kan fritages for at aflægge en eller flere delprøver.

Stk. 2. Beslutningen om fritagelse forudsætter, at der forinden er taget stilling til, om prøvedeltageren vil kunne aflægge prøve på særlige vilkår, jf. §§ 25-26.

Stk. 3. Afgørelse om fritagelse for en eller flere delprøver efter stk. 1 træffes af Styrelsen for International Rekruttering og Integration på baggrund af en ansøgning herom, jf. stk. 4. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan bl.a. træffe afgørelse om, at døve fritages for at gå til prøve i mundtlig kommunikation.

Stk. 4. En ansøgning efter stk. 3 vedlagt eventuel udtalelse, som nævnt i § 25, stk. 3, skal af prøvedeltageren indgives til lederen hos den prøveafholdende udbyder, som herefter indsender ansøgningen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Ansøgningen, der skal være underskrevet af prøvedeltageren, skal være Styrelsen for International Rekruttering og Integration i hænde senest syv uger før prøveterminens begyndelse.

Stk. 5. En afgørelse om fritagelse for en eller flere delprøver sendes til lederen hos den prøveafholdende udbyder, som senest fire uger før prøveterminens begyndelse skal underrette prøvedeltageren om afgørelsen.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte den afdeling, hvor du har tilmeldt dig:

Holbæk
Vilte Ruksnaityte, telefon: 42909152 og mail: viru@ucplus.dk

København
Lisa Bang Larsen, mail: lila@ucplus.dk

Ringkøbing
Tetiana Barabanova, telefon: 31120367 og mail: teba@ucplus.dk

Ringsted
Eva Lie, telefon: 30148818 og mail: erli@ucplus.dk

Roskilde
Nazma Hussain, telefon: 23908460 og mail: nh@ucplus.dk

Silkeborg
Hanne Bloch Pedersen, telefon: 31274540, mail: hbp@ucplus.dk

Sønderborg
Erla Corneliussen, telefon: 31183189 og mail: emco@ucplus.dk

Tønder
Linda Petz Boysen, telefon: 31367641 og mail: lpdo@ucplus.dk

Beståelseskrav og eksamensbevis

For at bestå prøven skal du besvare mindst 20 af de 25 spørgsmål korrekt.
Hvis du består, kan du hente dit eksamensbevis på skolen.

Efter prøven

Du får dine prøveresultater på mail, så snart vi har dem.

Cookies