Hvor lang tid tager det at lære dansk?

Det er meget individuelt hvor lang tid, det tager at lære dansk. Det kommer an på din sproglige baggrund, om du taler dansk i din hverdag, og hvor lang tid du bruger på hjemmearbejdet. Men vi har gennemsnitstider for, hvor længe vores kursister er på de enkelte moduler.

.

Hvem kan tilmelde sig en danskprøve?

Kursister på UCplus Dansk skal du være igang med et af de afsluttende moduler for at kunne tilmelde dig en danskprøve:

  • Danskuddannelse 1, modul 6: Prøve i dansk 1 (PD1)
  • Danskuddannelse 2, modul 6: Prøve i dansk 2 (PD2)
  • Danskuddannelse 3, modul 5: Prøve i dansk 3 (PD3)
  • Danskuddannelse 3, modul 6: Studieprøven

Som selvstuderende kan du tilmelde dig en danskprøve uanset dit niveau.

Hvordan tilmelder jeg mig til en prøve?

Både selvstuderende og kursister på UCplus kan tilmelde sig Danskprøverne, Indfødsretsprøven og Medborgerskabsprøve.

Se og tilmeld dig prøver her.

Selvstuderende kursister skal betale et gebyr og er først tilmeldt, når betaling er gennemført.

Hvordan tilmelder jeg mig danskundervisning?

Du tilmelder dig alle vores kurser under hver kursusside her på hjemmesiden. Når vi har modtaget din tilmelding vil du blive inviteret til en forsamtale hos os, hvor vi finder ud af dit niveau og hvilket hold, der er det rigtige for dig.

Cookies