Prøve i dansk 1 (PD1)

Den afsluttende prøve på Danskuddannelse 1, modul 6

Prøve i Dansk 1 (PD1)

PD1 er den afsluttende prøve på Danskuddannelse 1, modul 6 (skriftligt A2, mundtligt B1). Du kan blandt andet bruge PD1, når du søger job.

PD1 består af en skriftligt og mundtlig del. Den skriftlige del består af: Læseforståelse (1 og 2) og skriftlig fremstilling. Til den mundtlige prøve bliver du testet i lytteforståelse og mundtlig kommunikation.

PD1 er gratis for kursister på UCplus, som er tilmeldt modul 1.6. Som kursist bliver du automatisk tilmeldt prøven efter aftale med din underviser.

Næste prøve

Prøve i Dansk 1 (PD1) afholdes næste gang i november/december 2024.

Skriftlig prøve

Skriftlig del afholdes næste gang 14. november 2024, fra klokken 09:00 til 12:00.
Den skriftlige prøve finder sted på samme tidspunkt og dag i hele landet.
Prøven afholdes i vores sprogcentre på Sjælland og Jylland.
Der er ikke mulighed for at bruge Mac eller PC under selve prøven.

Mundtlig prøve

Mundtlig del af prøveterminen er fra 2.-13. december 2024 mellem kl. 09:00 – 16:30.
Det er ikke muligt at vælge dato og tidspunkt for den mundtlige prøve.
Du vil få besked om prøvedatoen og tidspunktet efter den skriftlige prøve.
Prøven finder sted i vores sprogcentre på Sjælland og Jylland.

Tilmeldingsfrist

Tilmeldingsfristen var den 2. september 2024, hvorfor der er lukket for tilmeldingen.

Mere om Prøve i dansk 1 (PD1)

Prøver - generel information (9)

Hvor:
Vi afholder prøverne i København, Ringkøbing, Silkeborg, Sønderborg og Tønder.

Hvornår:
Alle prøverne finder sted to gange om året – i maj/juni og november/december.

Du skal betale et gebyr for at gå op til danskprøverne: PD1, PD2, PD3 og studieprøven samt vidensprøverne: Indfødsretsprøven og Medborgerskabsprøven.

PD1, PD2, PD3 og Studieprøven er gratis for kursister på prøveafsluttende modul hos UCplus.

Ved både den skriftlige og den mundtlige danskprøve skal du vise gyldig billed-ID for at få lov at deltage i eksamen. Læs mere om kravene til legitimation.

  • Pas, opholdskort, fremmedpas eller konventionspas udstedt af dansk myndighed
  • Pas eller identitetskort udstedt af offentlig myndighed i et EU-/EØS-land eller i Schweiz
  • Pas, som er udstedt af offentlig myndighed uden for Danmark, EU-/EØS-land eller i Schweiz, hvori der er placeret en opholdssticker eller en visumsticker til et Schengenland
  • Kørekort (er ikke gyldig billedlegitimation)

Kan du ikke vise gyldig billedlegitimation til prøven, bliver vi nødt til at afvise dig, og du kan ikke deltage i prøven.

På UCplus bliver du godt forberedt til danskprøverne. Vi har informationsmøder om alle danskprøverne og vi har prøveforberedende PD3-hold og Studieprøve-hold i København.

Tilmeld dig de forberedende hold her:
PD3-hold
Studieprøve-hold 

Vi har også Facebook-grupperne: PD3 på UCplusPD2 på UCplus og PD1 på UCplus. Her bliver du inspireret og opbygger et netværk, mens du bliver klar til prøven. Du finder grupperne på vores Facebook side.

Du kan klage over prøvegrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen ved både skriftlig og mundtlig prøve. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagefristen er fire uger efter du har fået din karakter at vide. Du kan læse mere i klagevejledningen her.

I tilfælde af sygdom ved enten den skriftlige eller mundtlige prøve, kan du mod fremvisning af en lægeerklæring gå op i den manglende prøvedel ved næste prøvetermin. Du skal hurtigst muligt kontakte den skole, du var tilmeldt prøven hos, hvis du ønsker at benytte denne mulighed.

Hvis du er ordblind eller har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan du søge dispensation om at komme til prøve med særlige vilkår. Efter tilmelding til prøven skal du kontakte den skole, hvor du aflægger prøven senest otte uger før den skriftlige prøve afholdes. Skolen skal have dokumentation for din funktionsnedsættelse. Find dit lokale sprogcenter samt tilhørende informationer her.

Prøverne afholdes efter bestemmelserne i prøvebekendtgørelsen og karakterbekendtgørelsen. Læs mere på ministeriets hjemmeside.

I tvivl?

Du er altid velkommen til at ringe til os på 44 87 01 66, hvis du er i tvivl eller har brug for hjælp. Vi har åbent i dagtimerne mandag til fredag.

 

Cookies