Har du aldrig prøvet at vinterbade før men har hørt om suset man får af det iskolde vand? Kunne du tænke dig at prøve vinterbadning sammen med andre i trygge omgivelser?
Kom med til vinterbadning ved Kalvebod Bølge og få en frisk start på din søndag og hyggeligt fællesskab sammen med andre. Du er velkommen til at tage en ven, partner eller børn med, du skal bare skrive det i tilmeldingen.
Vi mødes ved dyppezonen på Kalvebod Bølge, snakker om rammerne for at vinterbade og hvad man kan gøre. Så går vi i vandet i grupper – der er mulighed for at dyppe sig med fast bund eller at svømme. Bagefter byder UCplus på kaffe og morgenbrød, så vi kan varme os, få lidt energi og lære hinanden at kende.
Du skal være godt varm når du kommer og huske ekstra varmt tøj og sokker til bagefter.. Det er en god idé at have badetøjet på under dit tøj når du kommer, så du ikke skal klæde om før. Efter du har vinterbadet skal du tørre dig hurtigt og tage varmt, tørt tøj på. Der er ikke steder til privat omklædning, så vi respekterer hinanden når vi klæder om.
Praktisk information
- Dato: Søndag d. 18. januar
- Tid: 10.00–11.00
- Sted: Kalvebod Bølge dyppezone, København
- Sauna: Nej, så husk varmt tøj.
- Deltagere: Du må gerne tage en ven, partner eller børn med, men skriv det i tilmeldingen.
- Tilmelding: Udfyld formularen nederst på siden og klik “Send”
Pakkeliste:
- Varmt overtøj
- Badetøj (gerne indenunder tøjet)
- Håndklæde
- Ekstra varmt tøj til bagefter
- Varme sokker og sko
Er det første gang du prøver at vinterbade?
Vi hjælper dig til en god oplevelse. Husk at være varm inden du kommer. Gå roligt ned i vandet og træk vejret langsomt. Bliv kun i vandet i kort tid den første gang og lyt til din krop. Tør dig hurtigt og få varmt tøj på igen.
Læs mere om vinterbadning: https://danskioererne.dk/index.php/podcast/84-vinterbadning/









