Gratis danskundervisning på ITU
Er du studerende på ITU og vil du gerne lære dansk til studier, job og fritid?
Gratis dansk-undervisning på ITU
Er du studerende på ITU og vil du gerne lære dansk til studier, job og fritid?
Foto: ITU
Lær dansk – og få mest muligt ud af din tid i Danmark
Med UCplus kan du lære dansk på en måde, der passer til din hverdag som studerende. Vores kurser er designet til at hjælpe dig med at begå dig i Danmark, hvad enten det er i studielivet, på jobbet eller i fritiden.
Hvad lærer du?
Du lærer at tale og forstå dansk, så du kan klare dagligdagens situationer, deltage i sociale aktiviteter og forbedre dine karrieremuligheder.
Undervisningen er planlagt efter The Common European Framework of Reference for Languages (CEFR), hvilket betyder, at du lærer dansk på et internationalt anerkendt niveau.
Hvad koster det?
Danskundervisningen er gratis. Det eneste, du skal betale, er et depositum på 2.000 DKK, som du får tilbage, når du har bestået modulerne.
Hvor og hvornår foregår det?
Du kan vælge mellem undervisningen på ITU eller online. Undervisningen på campus starter kl. 16:30.
Hvis du hellere vil tage danskuddannelsen online, skal du tilmelde dig her (kræver at du har et CPR-nummer).
5 gode grunde til at lære dansk med UCplus
- Bliv en del af et aktivt studiemiljø: UCplus arrangerer mange sjove events og aktiviteter, hvor du kan øve dit dansk, få nye venner og have det sjovt.
- Styrk dine jobmuligheder: Når du lærer dansk, åbner du døren til spændende og relevante studiejobs.
- Udvid dit netværk: Du kommer tættere på både danskere og andre internationale, og får nye kontakter, som styrker dit sociale og professionelle liv.
- Opnå adgang til officielle sprogprøver: Du kan tage de officielle danske sprogprøver, som baner vejen for endnu flere studie- og arbejdsmuligheder.
- Få mere ud af din tid i Danmark: At kunne dansk giver dig en dybere forståelse af den danske kultur, og du får adgang til flere oplevelser og gør din tid her endnu mere udbytterig.
Mere om dansk for internationale studerende
Dansk for internationale studerende (6)
Som international studerende er det ofte Danskuddannelse 3 (DU3), der passer til dit niveau.
Danskuddannelse 3 er opdelt i 5 moduler.
Modul 1-4 afsluttes med en officiel modultest.
Modul 5 afsluttes med en eksamen i maj/juni eller november/december kaldet Prøve i Dansk 3 (PD3).
Du kan efter bestået PD3 fortsætte på et 6. modul, som afsluttes med Studieprøven. Når du har bestået Studieprøven, kan du søge ind på en dansksproget uddannelse i Danmark.
Danskuddannelsen giver dig færdighederne til at klare dig i job, uddannelse og generelt som borger i Danmark. Det er vigtigt for at få en god start i landet. Den Ministerielle Danskuddannelse hos UCplus giver dig også muligheden for at tage Studieprøve og til at søge om optagelse på visse uddannelsesinstitutioner.
På Danskuddannelserne hos UCplus hjælper vi dig også igang med at bruge de offentlige digitale platforme. Vi giver dig brugbar viden om dansk kultur, historie og arbejdsmarked, og du vil møde andre, nye borgere i Danmark, så du kan etablere et netværk.
Du kan lære dansk i UCplus’ lokaler i København, Skovlunde, Ringkøbing, Silkeborg, Sønderborg og Tønder samt på en række uddannelsesinstitutioner.
Vi har hold som består af en kombination online-undervisning og klasseundervisning dag eller aften.
Klasseundervisning kan bl.a. foregå hos en af følgende uddannelsesinstitutioner, som vi samarbejder med:
DDSKS – Den Danske Scenekunstskole
DTU – Danmarks Tekniske Universitet
DMJX – Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
ITU – IT-Universitetet i København
Det Kongelige Akademi (Royal Danish Academy)
RMC – Rytmisk Musikkonservatorium
SDU Sønderborg – Syddansk Universitet
KEA – Københavns Erhvervsakademi
Niels Brock – Niels Brock Copenhagen Business College
CISPA – Copenhagen International School of Performing Arts
EASV Sønderborg – Erhvervsakademi SydVest
EASV Esbjerg – Erhvervsakademi SydVest
AAU – Aalborg Universitet København
KU – Københavns Universitet
DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Zealand – Sjællands Erhvervsakademi
AAU Esbjerg – Aalborg Universitet Esbjerg
UC Syd Esbjerg – University College Syddanmark
SDU Esbjerg – Syddansk Universitet Esbjerg
Vi starter løbende nye hold. Efter din tilmelding, vil du i løbet af 2-5 hverdage få en mail om studiestart og betaling af depositum.
Du kan allerede nu betale depositum her. Dit depositum refunderes, når du har bestået modultesten.
Først når vi har modtaget din betaling, kan vi ansøge din kommune om at godkende dig til Danskuddannelse.
Danskuddannelsen for internationale studerende er for dig:
– der kommer til Danmark for at studere
– der er ansat på en uddannelsesinstitution
– der er gift med en ansat på en uddannelsesinstitution
Selvforsørgende skal betale et depositum på 2000 kr. ved start på danskuddannelsen. Det fulde beløb refunderes, når du gennemfører modulet og afslutter med modultest eller afsluttende danskprøve inden for den fastsatte periode.
Hvis du ikke gennemfører modulet inden for den fastsatte periode, mister du hele dit depositum på 2.000 kr., og du bliver bedt om at betale et nyt depositum, hvis du vil begynde på det efterfølgende modul.
Ovenstående regler gælder på alle sprogskoler, og UCplus forvalter således reglerne på vegne af din kommune. Det betyder, at vi ikke har mulighed for selvstændigt at træffe beslutning om tilbagebetaling af depositum.
Au pair og familiesammenførte er fritaget for at betale depositum, men det er altid din kommune som afgør, om du skal betale depositum i henhold til lovgivningen.
Herunder kan du se hvor lang tid du forventes at bruge pr. modul samt tidsrammen for, hvornår du fortaber dit depositum.
Sådan gennemfører du din uddannelse med et godt resultat
UCplus ønsker, at du gennemfører din uddannelse med et godt resultat, og vi håber derfor, at du har lyst og mulighed for at gøre den nødvendige indsats. Vi anbefaler, at du deltager aktivt i undervisningen i klassen, og at du laver alt det hjemmearbejde, som du får af din underviser. Hvis du er forhindret i at møde til undervisningen en enkelt gang, vil vi selvfølgelig bede dig melde afbud, og hvis du er nødt til at være væk fra undervisningen flere gange, kan din underviser anbefale dig noget ekstra hjemmearbejde.
Du skal være opmærksom på, at længerevarende fravær, kan betyde, at du mister dit depositum. Hvis du er nødt til at være fraværende i en længere periode, vil vi anbefale dig at kontakte vores administration, så vi kan hjælpe dig med at planlægge bedst muligt i forhold til dit uddannelsesforløb.
Vi vil altid gerne være fleksible
Hvis du ønsker at skifte undervisningstidspunkt eller -dag, vil vi bede dig kontakte vores administration, så vil vi forsøge at finde et andet tidspunkt eller en anden dag, der passer dig bedre,
Modultest
Hvert undervisningsmodul afsluttes med en modultest, som kan være mundtlig, skriftlig eller både mundtlig og skriftlig afhængig af modulet. Du aftaler med din underviser, når du er klar til at gå til modultest. Det er UCplus’ undervisere, som afholder modultesten efter ministeriets retningslinjer.
Modultesten planlægges på det enkelte hold, og den afholdes altid fysisk i UCplus’ lokaler, også selvom du deltager på et onlinehold.
Tilmeld dig Danskuddannelse for internationale studerende hos UCplus
Tilmeld dig Dansk-uddannelse for internationale studerende hos UCplus
Hvis du har brug for hjælp, kan du kontakte os på: 44 87 01 66
Lær dansk online
Vi tilbyder også den officielle Danskuddannelse som 100% online danskundervisning. Du har altid mulighed for at skifte mellem online-undervisning og klasseundervisningen på skolen, hvis dit behov ændrer sig. Du kan læse mere om vores online danskundervisning.
I tvivl?
Du er altid velkommen til at ringe til os på 44 87 01 66, hvis du er i tvivl om, hvad der er den bedste måde at lære dansk på for dig.