Sprogmakkerkurser styrker kommunikationen på plejecentre i Viborg Kommune

Sprogmakkerkurser styrker kommunikationen på plejecentre i Viborg Kommune

Sprogmakkerkurser styrker kommunikationen på plejecentre i Viborg Kommune

Et hold medarbejdere fra syv plejecentre i Viborg Kommune har deltaget i et sprogmakkerkursus, som UCplus har afholdt i samarbejde med Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Kurset har vist sig at være en stor hjælp til at styrke kommunikationen i hverdagen.

Anna kursist

Sprogmakkerkurser giver medarbejdere og mentorer konkrete redskaber til at styrke kommunikation og samarbejde på tværs af sproglige og kulturelle forskelle.

Et fælles sprog styrker arbejdsmiljøet

Der er i dag mange medarbejdere på plejecentrene med forskellige sproglige og kulturelle baggrunde. Det kan give udfordringer i kommunikationen. Det kunne deltagerne fra Viborg Kommune nikke genkendende til, og sprogmakkerkurset gav mulighed for, at deltagerne både fik talt om nogle generelle udfordringer og fik tid til at fokusere på helt konkrete værktøjer, som kan bruges i hverdagen.

Et vigtigt fokuspunkt var, hvordan man håndterer situationer, hvor man er usikker på, om man er blevet forstået, eller hvor kommunikationen mellem en medarbejder og en borger ikke fungerer optimalt. Deltagerne arbejdede med at stille spørgsmål og bede om gentagelser for at skabe tryghed for borgerne og præcision i arbejdet.

Hverdagsnære værktøjer gør en forskel

Betina Korsgaard, social- og sundhedshjælper på Blichergården, er en af de mentorer, der har haft stor glæde af det materiale, som er udviklet til sprogmakkerkurset. Hun fremhæver især Sprogmakkermappen og samtalekortene, som hun beskriver som både brugbare og lette at gå til.

“Det hjælper alle i hverdagen, når vi er tydelige omkring, hvilke ord der er centrale.”

Hun fortæller, at det har været en øjenåbner at arbejde med sproget på en mere bevidst måde, og hun bruger blandt andet det sproglige udviklingsskema aktivt i sin rolle som mentor:

“De skal være mine fremtidige kolleger, så jeg vil gerne hjælpe dem.”

Også Rikke Høgsbjerg Siig, teamleder ved Pleje- og Omsorgscenter Banebo, har oplevet, hvor anvendelig Sprogmakkermappen er – særligt i arbejdet med medarbejdere i IGU-forløb:

“Sprogmakkermappen er let at gå til, og dens styrke er, at den indeholder så mange forskellige værktøjer. Netop det gør den brugbar i vores daglige arbejde med IGU-praktikanter.”

Sprogmakkerkurset har ikke kun styrket de sproglige kompetencer hos medarbejderne med dansk som andetsprog – det har også givet mentorerne konkrete værktøjer og en større sproglig bevidsthed i hverdagen, og centerleder for Kildehaven i Viborg, Annette Sofie Kirstine Jensen, er meget glad for den nye viden, som alle fik på kurset:

“Jeg ville ønske, vi havde kendt til dette kursus tidligere. Det har gjort en stor forskel for os.”

Anna kursist

Styrket integration og større arbejdsglæde

Sprogmakkerkurserne viser, hvordan sprog og fællesskab kan være nøglen til et bedre arbejdsmiljø. Når medarbejdere får konkrete redskaber og støtte til at forstå hinanden, styrkes både samarbejdet, tilliden og trivslen – til gavn for hele arbejdspladsen.

For mange offentlige og private arbejdspladser er kurset en værdifuld investering i både rekruttering og fastholdelse. Medarbejdere med dansk som andetsprog får bedre forudsætninger for at lykkes i jobbet, og mentorerne bliver styrket i deres rolle.

Virksomheder og offentlige institutioner kan desuden søge om godtgørelse for deltagende medarbejdere, og UCplus står klar til at hjælpe med hele ansøgningsprocessen.

Vil du vide mere om Sprogmakkerkurserne?

Læs mere her

Danskundervisning på fabriksgulvet styrker både sprog og sammenhold hos VM Tarm

Danskundervisning på fabriksgulvet styrker både sprog og sammenhold hos VM Tarm

Danskundervisning på fabriksgulvet styrker både sprog og sammenhold hos VM Tarm

Hos tankproducenten VM Tarm får udenlandske medarbejdere styrket deres danskkundskaber i arbejdstiden. Undervisningen foregår på virksomheden og giver medarbejderne sprog til både arbejdsliv og hverdagsliv – og et stærkere fællesskab på tværs af sprog og landegrænser.

Anna kursist
De udenlandske medarbejdere hos VM Tarm deltager i danskundervisning på fabrikken en gang om ugen. Her styrker de både deres sprog og deres forståelse for dansk arbejdskultur – og ikke mindst fællesskabet på tværs af nationaliteter.

Et kursus der kombinerer dansk grammatik med virksomhedens værdier

Siden den 30. september 2024 har 13 medarbejdere fra VM Tarm deltaget i brancherettet danskundervisning to gange om ugen – direkte på fabrikken. Medarbejderne kommer fra bl.a. Polen, Tyskland, Myanmar, Ukraine og Letland, og de har været ansat på fabrikken i alt fra halvandet år til over ti år. Med undervisningen ønsker VM Tarm at give deres medarbejdere bedre sproglige forudsætninger – både til at navigere i produktionen og til at begå sig i det danske samfund.

Sprogkonsulent Annemette Knudsen-Fischer fra UCplus fortæller, at kurset er skræddersyet til deltagernes arbejde og hverdag: ”Ved at få indblik i historien bag virksomheden og lære at tale om den, lærer de både nyt arbejdsrelateret ordforråd og bliver bedre rustet til at indgå i en dansk arbejdskultur. Vi arbejder med emner som arbejdsvilkår, mindsteløn, overenskomst og barsel – begreber som både styrker deres forståelse og selvtillid.”

Hos VM Tarm oplever man tydeligt effekten af forløbet i det daglige: “Vi tror på, at man skaber udvikling ved at investere i sine medarbejdere. Derfor har vi det seneste år, i samarbejde med UCplus, tilbudt danskundervisning direkte på fabrikken. Vi mærker tydeligt, hvordan sprogforløbet har styrket både selvtilliden og sammenholdet i hverdagen – og det smitter positivt af på hele arbejdspladsen. Det betyder meget for os, at vores kolleger føler sig godt klædt på – både sprogligt og kulturelt. Forløbet har ikke bare løftet deres danskniveau, men også styrket vores fælles kultur og samarbejde på tværs af afdelinger og nationaliteter,” lyder det fra virksomheden.

Sproget giver selvtillid – og et stærkere fællesskab

I forbindelse med undervisningen har der været fokus på det danske arbejdsmarked og de rettigheder og rammer, som gælder på danske arbejdspladser. Det har sat gang i en snak om, hvad der kendetegner arbejdslivet hos VM Tarm – og hvilke forhold medarbejderne især sætter pris på. Her blev der nævnt både rundstykker hver fredag, adgang til frisk frugt hver dag og gratis adgang til byens fitnesscenter og svømmehal.

Et særligt initiativ, der også blev fremhævet, er virksomhedens cykelbonus – en kontant belønning til de medarbejdere, der cykler mere end 300 km på et år, som Agnis fra Letland stolt fortalte, at han havde opnået.

For Nico, som er svejser og kommer fra Tyskland, har danskundervisningen været en gamechanger: ”Jeg startede med onlineundervisning, da jeg stadig boede i Tyskland, men jeg lærte ikke nok. Det var først, da jeg begyndte hos UCplus med fysisk undervisning, at jeg mærkede, jeg lærte noget. Jeg prøver at tale dansk med mine kolleger, og jeg håber, at jeg en dag kan blive dansk statsborger.”

Den 26. maj 2025 kunne holdet afslutte forløbet med diplomer og fejring – og medarbejderne kan tydeligt mærke, hvordan de har rykket sig, og har fået mere mod på at bruge dansk i hverdagen.

Fakta om dansk i virksomheden

UCplus tilbyder en række fleksible løsninger for virksomhedsdansk. Undervisningen kan foregå på arbejdspladsen, på det nærmeste sprogcenter, eller gennem online undervisning.

UCplus står for alt koordinering og stiller op med dygtige undervisere, som gennemfører danskundervisning på medarbejdernes niveau.

Det er muligt at søge om tabt arbejdsfortjeneste, hvis undervisningen holdes i arbejdstiden. Det hjælper UCplus også med at søge.

Læs mere her

Fra Chennai til Augustenborg: Priya vil være en del af Danmark

Fra Chennai til Augustenborg: Priya vil være en del af Danmark

Fra Chennai til Augustenborg: Priya vil være en del af Danmark

Indiske Priya kom til Danmark i 2019, og siden da har hun gjort en stor indsats for at lære dansk og blive en aktiv del af samfundet. Hun har taget danskuddannelsen hos UCplus, hun bruger sproget i hverdagen og hun engagerer sig i det lokale foreningsliv – både for sin egen og familiens skyld.

Anna kursist
Priya arbejder med digitale projekter i HCLTech, et internationalt IT firma, men har lært dansk hos UCplus for bedre at kunne tale med sine kolleger og blive en del af det danske samfund.

Fra millionby i Indien til lokalsamfund på Als

Priya flyttede med sin mand og deres to døtre fra Chennai i Indien til Sønderborg i 2019, da hendes mand fik arbejde som projektleder hos Danfoss. Med ønsket om et roligere familieliv slog familien sig ned i et parcelhuskvarter i Augustenborg – som de eneste ikke-danskere i området.

”Det er hyggeligt, og det giver mig mulighed for at øve mit dansk med mine naboer og venner i byen,” fortæller Priya. ”Vi drikker kaffe og hygger os sammen, og de er gode til at fortælle om danske traditioner.”

Hun har taget Danskuddannelse hos UCplus som onlineforløb, hvilket har givet hende fleksibilitet til både at passe sit arbejde i en international virksomhed og være der for familien. Arbejdssproget er primært engelsk, men det har ikke stoppet Priya i at lære dansk.

”Det er nemmere, når man også kan tale dansk, for så kan jeg tale med mine kolleger – også uden for møderne,” siger hun.

På vej mod dansk statsborgerskab

Priya og hendes familie er blevet så glade for livet i Danmark, at de nu går efter at blive danske statsborgere. I dag går hun til Indfødsretsprøven – et vigtigt skridt på vejen. For Priya handler det ikke bare om statsborgerskab, men om at høre til og forstå det land, hun bor i.

”Jeg synes, det er vigtigt at få en grundig forståelse for, hvordan Danmark er blevet det land, det er i dag.”

Samtidig med forberedelsen til prøven er Priya aktiv i Dansk Svømmeunion. Hendes to døtre svømmer på konkurrencehold, og Priya har selv lært at svømme – noget hun aldrig lærte i Indien. Nu er hun i gang med at blive både bane- og vendedommer, så hun kan støtte sine døtre og være en aktiv del af stævnerne.

Et godt råd til andre, der er nye i Danmark

Der er mange grunde til, at Priya og hendes familie er faldet så hurtigt til i Danmark: De oplever, at folk er venlige og hjælpsomme, de nyder naturen og de skiftende årstider, og sidst men ikke mindst er de glade for det danske skolesystem – især den måde, hvorpå eleverne bliver motiveret til at lære, og hvordan forældrene også inddrages i deres børns trivsel og læring.

Og Priyas råd til andre er klar:

”At lære dansk er rigtig vigtigt. Det har hjulpet mig med at lære nye mennesker at kende og med at blive integreret i Danmark.”

Lær dansk hos UCplus og åbn døren til nye muligheder

Priyas motivation for at lære dansk og hendes vilje til at blive ved med at kaste sig ud i nye udfordringer har åbnet mange døre for hende og hendes familie.

Du kan også give dig selv en god start i Danmark, og UCplus hjælper dig på vej.

Vi tilbyder de tre officielle Danskuddannelser, og du starter på netop det niveau, som passer til det antal års skolegang, du har, og dine kvalifikationer.

Læs mere og tilmeld dig her

Sundhedsdansk styrker kursisternes sprog til SOSU-job og uddannelse

Sundhedsdansk styrker kursisternes sprog til SOSU-job og uddannelse

Sundhedsdansk styrker kursisternes sprog til SOSU-job og uddannelse

Kursisterne på sundhedsdansk hos UCplus i København øver dansk, der kan bruges direkte på arbejdspladsen og i hverdagen. Gennem forskellige aktiviteter og samtaletræning arbejder de med ordforråd og grammatik, som styrker deres kommunikation i sundhedssektoren og klæder dem på til SOSU-uddannelse.

Anna kursist
Samarbejde i små grupper gør det lettere for kursisterne på sundhedsdansk at lære at bruge det faglige sprog i praksis.

Sprog starter med samtale

I dag starter undervisningen med en samtalerunde, hvor kursisterne skiftes til at fortælle, hvad de lavede i deres påskeferie. I andre uger deler de nyheder, de har læst – for at styrke læsning, samfundsindsigt og medborgerskab. Denne gang bliver samtalen understøttet af en sproglig gennemgang, hvor holdets underviser Mai guider kursisterne i brugen af nutid, datid og førnutid. Aktiviteten sikrer, at alle får talt dansk og samtidig får en sproglig bevidsthed med i rygsækken, og bliver klar til at bruge sproget mere præcist i en arbejdskontekst.

Anna kursist

På sundhedsdansk lærer kursisterne om roller og arbejdspladskultur og har fokus på ordforråd, emner og terminologi inden for sundhedssektoren.

Stationsarbejde med fokus på relevante SOSU-emner

Herefter går holdet i gang med dagens hovedaktivitet: stationsarbejde. Kursisterne roterer mellem opgaver, der træner forskellige sproglige færdigheder. Inden de går i gang, sætter underviser Mai scenen ved at spørge kursisterne, hvad de tidligere har brugt stationsarbejde til. “Vi repeterer og arbejder med emner med forskellige aktiviteter – fokus på læsning, ordforråd og grammatik,” svarer en af kursisterne.

Én station handler om at placere fødevarer i en madpyramide og diskutere, hvordan kosten matcher Sundhedsstyrelsens anbefalinger. En anden station fokuserer på ordforråd om kroppen og sanserne. Kursisterne arbejder med udsagnsord som “dufte”, “lugte”, “smage” og “føle”, og hvordan disse bruges præcist i dialog med borgere – fx i sætninger som “Maden dufter godt i dag” eller “Føler du dig svimmel?”

Anna kursist

Kursisterne taler om fødevarer og hvordan de skal placeres i sundhedsstyrelsens madpyramide.

Fagligt dansk med direkte kobling til SOSU-uddannelse

“Det er vigtigt, at kursisterne lærer at bruge det sprog, de møder på SOSU-uddannelsen og i plejesektoren,” fortæller holdets underviser Mai. “Vi har fokus på, at de øver sig i at kommunikere præcist og professionelt – både mundtligt og skriftligt. Det styrker dem både i hverdagen og i deres fremtidige job.”

Undervisningen på sundhedsdansk er praksisnær, motiverende og målrettet. Kursisterne bliver rustet til at indgå i arbejdssituationer med tryghed og sproglig selvtillid – og kommer samtidig et skridt nærmere deres mål om at arbejde i den danske sundhedssektor.

Vil du også i gang med sundhedsdansk?

Sundhedsdansk er for dig, der arbejder – eller gerne vil arbejde – i den danske sundhedssektor. Undervisningen foregår i København to gange om ugen, enten formiddag eller aften, og kurset er helt gratis.

Undervisningen foregår på UCplus Sprogcenter København, Gyldenløvesgade 11 Der er løbende opstart.

Læs mere om Sundhedsdansk her

Karrieredag hos UCplus Sprogcenter Tønder

Karrieredag hos UCplus Sprogcenter Tønder

Karrieredag hos UCplus Sprogcenter Tønder

UCplus Sprogcenter i Tønder åbnede for nyligt dørene til en velbesøgt karrieredag, hvor lokale virksomheder, frivillige, organisationer og jobcenteret mødte sprogkursisterne. Initiativet skal styrke kursisternes netværk og muligheder for at blive en aktiv del af det danske samfund.

Anna kursist

På karrieredagen fortalte Ballum Camping om jobmuligheder og har efterfølgende ansat et par kursister.

Kursisterne var velforberedte

Det er sprogkonsulent Mette Aaskov, der har taget initiativet til karrieredagen, og som har haft kontakten til de lokale virksomheder og frivillig organisationer. Herudover har hendes kolleger på sprogcenteret i dagene op til Karrieredagen arbejdet med jobsøgning i undervisningen – kursisterne havde skrevet CV’er, øvet præsentationer og talt om forskellige brancher og jobtyper.

”Det er vigtigt, at vores kursister ikke bare møder op, men føler sig trygge og klar til at tale med virksomhederne og andre aktører. Vi har derfor brugt undervisningen til at forberede dem grundigt – både sprogligt og fagligt,” fortæller Mette Aaskov.

Anna kursist

Det er anden gang at UCplus Sprogcenter i Tønder holder karrieredag og kursister havde forberedt sig på at møde de lokale virksomheder.

Lokalt samarbejde skaber resultater

Flere lokale virksomheder deltog i karrieredagen – heriblandt Plejecenter Solgården, Ballum Camping og Skærbæk Centret. Nogle af virksomhederne har allerede efterfølgende ansat kursister fra sprogcentret.

Virksomhedskonsulenterne fra Tønder Jobcenter, Tommy Juhl og Michael Friis, var også til stede og havde travlt med at besvare spørgsmål fra de interesserede kursister.

”Vi kunne mærke, at kursisterne var velforberedte. Det giver rigtig god mening, at de på sådan en karrieredag får træning i at snakke med os og med andre virksomheder. At de kan øve sig i at fortælle, hvad de er gode til, og hvad de kunne tænke sig at arbejde med,” siger Tommy Juhl.

Michael Friis supplerer: ”Vi havde travlt, for der var mange – især kursister fra Tyskland – der kom hen til os for at stille spørgsmål. Det viser bare, hvor engagerede de er.”

Anna kursist

Tønder Jobcenter deltog også i Karrieredagen og mødte velforberedte og nysgerrige kursister.

Sprogcenter skal være en aktiv del af lokalsamfundet

Sprogcenterchef Pernille Linde ser karrieredagen som en vigtig del af sprogcenterets mission om at være en aktiv part i lokalsamfundet.

”Vi ønsker at knytte endnu stærkere bånd til virksomheder, jobcenter og frivillige aktører i Tønder Kommune. Det er en afgørende del af vores arbejde at hjælpe kursisterne med at finde veje til job og til at blive en del af det danske samfund,” siger Pernille Linde.

Om UCplus Sprogcenter Tønder

Sprogcenteret tilbyder danskundervisning på alle niveauer af den officielle Danskuddannelse i Tønder, i Toftlund, hos lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner og online. Det betyder, at kursister kan deltage i danskuddannelsen, hvor og hvornår det passer dem bedst.

Underviserne har stor erfaring med at hjælpe alle kursister godt igennem deres kursusforløb og i mål med deres ambitioner. Det er UCplus’ ambition er at få hver eneste kursist godt i gang i Danmark gennem danskundervisning af høj kvalitet. Vil du i gang, så ring +45 31 36 76 41 eller skriv en e-mail til toender@ucplus.dk

Fra Harzen til Hvide Sande: Tysk pars danskundervisning førte til job og nyt liv i Danmark

Fra Harzen til Hvide Sande: Tysk pars danskundervisning førte til job og nyt liv i Danmark

Fra Harzen til Hvide Sande: Tysk pars danskundervisning førte til job og nyt liv i Danmark

Allerede inden Andreas og Magdalena flyttede til Danmark, begyndte de at lære dansk med UCplus på et online-kursus målrettet tyskere, der endnu ikke er flyttet til Danmark. Det blev nøglen til både job og integration i deres nye lokalsamfund i Ringkøbing-Skjern Kommune. I dag arbejder de begge fuldtid, dyrker foreningsliv og deler gerne deres erfaringer med andre nye tilflyttere.

Anna kursist

Andreas arbejder i dag hos Mr. Beef i Ringkøbing, hvor han bruger sit danske hver dag – og Magdalena trives med livet på landet og arbejdet hos bageren i Hvide Sande.

Dansk sprog som nøgle til et nyt liv

Drømmen om et nyt liv i Danmark tog fart i sommeren 2023, da Andreas og Magdalena besluttede at sælge deres Bed and Breakfast i Harzen. Med tre hunde og et ønske om mere natur, ro og fællesskab gik turen mod Ringkøbing-Skjern Kommune. Allerede inden flytningen tog de det første vigtige skridt: at lære dansk.

Efter at have prøvet både sprog-apps og privatundervisning, fandt de gennem et infomøde på rådhuset frem til UCplus’ online danskkurser for tyskere. Her blev de en del af et særligt hold for kommende tilflyttere. Undervisningen gav ikke kun sproglige færdigheder, men også konkret viden om det danske arbejdsmarked, CV-skrivning og jobsøgning.

“Vi var glade for onlineholdet. Det gav os en god start, og det var en stor hjælp at komme på sprogcenteret. Her lærte vi hurtigt at tale dansk, og vi øvede os hjemme – også med at skrive beskeder til hinanden,” fortæller Magdalena.

Job, sprog og fællesskab i Vestjylland

I november 2024 købte parret hus i udkanten af Ringkøbing. Kun tre måneder senere havde de begge fundet arbejde. Andreas arbejder i dag hos Mr. Beef i Ringkøbing, og Magdalena er blevet en fast del af teamet i Hvide Sande Bageri – en kontakt, hun fik gennem infomødet i kommunen.

“Jeg kan godt lide at tale dansk, og hvis jeg mangler et ord, siger jeg det på engelsk – så fortæller mine kolleger, hvad det er på dansk,” siger Andreas med et smil.

Selvom de nu har en travl hverdag, prioriterer de stadig deres danskundervisning og deltager to aftener om ugen på UCplus’ aftenkursus. Derudover er de aktive i Vedersø Skytteforening og frivillige ved Kaj Munks Museum.

Anna kursist

Andreas i midten og Magdalena til højre vandt fornyeligt medaljer for deres skydepræstationer i Stadil-Vedersø Skytteforening – endnu et sted, hvor de får øvet deres dansk.

Hver onsdag mødes de stadig online med deres gamle UCplus-hold. Her deles erfaringer og gives gode råd til andre tyskere, som også drømmer om et nyt liv i Danmark.

“Vi er alle enige! Sproget er det vigtigste! Når man lærer dansk, bliver det lettere at finde job og også lettere at være social,” siger Andreas og fortsætter: “Magdalena og jeg har søgt kontakt til andre – både på sprogcenteret, på arbejde og i vores fritid – og det har givet os en god start.”

Magdalena nikker og tilføjer:

“Jeg er glad for vores liv her. Naturen er dejlig, og folk er venlige og mere høflige end i Tyskland. Og så har vi fået mere fritid sammen her.”

Lær dansk hos UCplus og åbn døren til nye muligheder

Andreas og Magdalenas motivation for at lære dansk og deres vilje til at blive ved med at kaste sig ud i nye udfordringer har åbnet mange døre for dem. Du kan også give dig selv en god start i Danmark, og UCplus hjælper dig på vej. Vi tilbyder de tre officielle Danskuddannelser, og du starter på netop det niveau, som passer til det antal års skolegang, du har, og dine kvalifikationer.

Læs mere og tilmeld dig her

Cookies