Sådan tilpasser UCplus danskundervisningen for blinde og svagsynede
Sådan tilpasser UCplus danskundervisningen for blinde og svagsynede
Forestil dig en dansklærer. Hun står ved tavlen, hiver tuschen op og skribler hurtigt: Jeg går en tur. Med boller, krydser, tal og understregninger peger og forklarer hun, at verbet står på plads to, og subjektet på første plads. ”Der er også et par gode eksempler på side 54,” siger hun opmuntrende.
Giver det mening?
Forestil dig nu, at du er udlænding og blind.
Når man ikke kan se det materiale, vi andre tager for givet, skal der tænkes i nye baner. John Morgan, hans danskunderviser Tine Karlsson fra UCplus, og Sabina Andersen, socialrådgiver fra Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) i Københavns Kommune, giver her et indblik i, hvordan man tilpasser danskundervisning til borgere med synshandicap.
Foto af fotograf Simon Klein, IBOS
Johns vej ind i det danske sprog
John Morgan er 63 år og tidligere sprogvidenskabsforsker i det amerikanske forsvar. Han mistede synet som 18-årig og lever i dag helt uden syn. Sammen med sin danske kone flyttede han i 2021 fra USA til Danmark. Han ønskede hurtigt at lære dansk for at opnå statsborgerskab, men sproget udfordrede ham mere, end han havde forventet.
”Jeg troede, det ville være lettere, fordi jeg har lært flere sprog. Men det har været svært. Jeg havde brug for et sted, der forstod mine behov,” fortæller han.
Heldigvis fandtes der en god løsning: UCplus’ danskundervisning på IBOS.
Særligt tilpassede forløb
Undervisning af blinde og svagtseende kræver en anden tilgang.
Det er små hold og fleksible løsninger med fokus på den enkelte deltager. Undervisningen bliver også tilrettelagt som en del af et større rehabiliteringsforløb.
Tine Karlsson har baggrund i lingvistik, efteruddannelse i ordblindhed og erfaring med kommunikationshandicap. Efter at have været tilknyttet IBOS i fire år, har hun sammen med borgerne og fagpersonalet på IBOS skabt et solidt fundament for den skræddersyede undervisning.
Undervisningen skal først og fremmest være fleksibel og anvendelig. Hvis John ikke kunne møde op fysisk, flyttede Tine undervisningen online. Samtidig arbejdede de praktisk med sproget.
“Vi gik ud af klasseværelset og trænede fysisk. En gang gik vi rundt på instituttet, hvor jeg kunne stille spørgsmål i situationer, der opstod. Det var meget hjælpsomt og gav os begge en forståelse af, hvad vi skulle træne,” fortæller John.
Sproget var dermed ikke kun teori, men noget, han kunne bruge direkte i hverdagen.
Et af de temaer, der kom til at fylde meget i undervisningen, var transport. Det er noget, som mange borgere med synshandicap oplever udfordringer med.
”Jeg har taget det forkerte tog flere gange, fordi jeg ikke vidste, hvilken retning det kørte. Som seende kigger man bare på tavlen, men vi blinde må spørge,” forklarer han.
Metoder, materialer og teknologi
Tine tilpasser også materialer og arbejdsformer, så borgere med forskellige grader af synsnedsættelse får mest muligt udbytte.
Undervisningen bygger på lydlig træning, dialog og gentagelser.
“Jeg vægter, at undervisningen flyder, frem for at kursisterne skal bruge tid på at skrive ned. Derfor tager jeg noter og sender dem efterfølgende,” siger Tine.
Word-dokumenter med tydelig struktur fungerer generelt bedre end pdf’er. Blandt andet fordi man bedre kan navigere i menuer, selv kan ændre skriftstørrelse, få teksten læst op eller – som John – oversætte den til punktskrift.
”Tine var åben for at gøre tingene anderledes, og hun var meget tålmodig. Når hun sendte materialet, kunne jeg selv oversætte det. Det var vigtigt for min læringsproces,” fortæller han.
Store fremskridt
John mærker nu en markant forskel i hverdagen. Sproget åbner nye sociale rum og giver ham større selvtillid.
“Mine venner er stoppet med at tale engelsk foran mig. Jeg kan sidde med mine venner, og de taler dansk. Jeg står også i metroen og forstår, hvad der bliver sagt. Jeg føler mig meget mere komfortabel,” siger han.
Kommunal interesse for fleksibel undervisning
Johns udvikling viser, hvordan målrettet, tilpasset undervisning kan understøtte borgere med synshandicap til at blive en større del af samfundet.
”Vigtigheden i at kunne dansk for borgere med nedsat syn er den samme som for seende. Det har betydning for, at man kan begå sig socialt i privatlivet, på arbejde eller på studiet. Desuden understøtter danskkundskaber aktiv deltagelse i samfundslivet og i sociale fællesskaber,” siger Sabina Andersen, socialrådgiver på IBOS.
”Vi sætter stor pris på samarbejdet med underviseren fra UCplus. Vi har også hørt fra en anden kommune, at de er interesserede i lignende setup, hvor vi har udvekslet erfaringer,” siger hun.
Hvis du vil høre mere eller drøfte muligheder for et tilpasset forløb til en specifik borgergruppe, kan du kontakte dit lokale UCplus sprogcenter. Vi vejleder om hold, hjælpemidler og samarbejdsmodeller, så danskundervisning bliver mere tilgængelig og anvendelig for alle.





